Hvorfor bruge en rådgiver ved altansager?
Altaner er populære, som aldrig før, og det er fristende bare at få et tilbud og kaste sig ud i sagen. Men det kan godt betale sig at bruge en rådgiver ved altansager. Både inden I skriver under på et projekt og i processen. Det sikrer den bedste proces og det pæneste resultat.
Se her hvordan en rådgiver kan hjælpe jer ved en altansag:
En rådgiver;
- foretager gennemgang/registrering af lejligheder, hvor altaner ønskes, og afklarer beboerønsker, muligheder og begrænsninger.
- rådgiver jer om, hvordan altaner skal se til ud til netop jeres bygning – de skal passe til ejendommen.
- opstiller realistiske budgetter for hver altantype, så I ikke overraskes af ekstraarbejder.
- sikrer rettidig kontakt til myndigheder og forsyningsselskaber for håndtering af kommunale krav/begrænsninger og håndtering af ledninger.
- udarbejder projekt/udbud for opnåelse af leverandørkonkurrence og sammenlignelige tilbud og indstiller det mest fordelagtige tilbud.
- sikrer, at der stilles krav til entreprenørens kvalitetsdokumentation.
- undgår overraskelser og sikrer processen: Varslinger, orden/ryddelighed , tilsyn med arbejdets udførelse samt overholdelse af tidsplan.
- forestår afholdelse af afleveringsforretning, herunder udfærdigelse af afleveringsprotokol og mangelliste – sikrer, at manglerne bliver afhjulpet.
- sikrer, at økonomien overholdes, og at der udarbejdes løbende budgetopfølgninger samt afsluttende byggeregnskab.
- sikrer, at der indkaldes til og afholdes 1- og 5-årsgennemgang.