Få en karriere hos Gaihede – slut dig til de bedste
En karriere i Gaihede betyder en karriere i en voksende virksomhed med speciale i renovering af ejendomme, primært i København.
Vi rådgiver en lang række forskellige kundetyper. Primært bestyrelser i andels-, ejer- og almene boligforeninger, men også private- og offentlige bygherrer, virksomheder, fonde og investorer. Vi rådgiver dem om vedligehold og renovering af deres ejendom. Det betyder, at vi hjælper dem med at få deres boligdrømme eller renoveringsbehov opfyldt, samtidig med at vi finder den løsning, der er bedst for ejendommen og hvor de får mest muligt ud af deres penge.
Det vi lover vores kunder er en tryg proces og et flot resultat. Så hvis du har lyst til at arbejde passioneret med renovering af Københavns ejendomme. Så læs videre eller tjek de ledige stillinger.
Et meningsfuldt arbejde med plads til opfyldelse af dine drømme
Hos Gaihede brænder vi for renovering af eksisterende ejendomme. Det gør vi fordi renovering af eksisterende ejendomme er væsentligt mere bæredygtigt end at rive ned og bygge nyt. Desuden kommer op mod 40% af Danmarks CO2 udledning fra bygninger. Så at hjælpe med at renovere, så energiforbruget mindskes, giver miljømæssigt rigtig god mening. Renovering bidrager desuden til at beboerne i ejendommene får større komfort og bedre livskvalitet. Det kan være gennem mere varme i lejligheden, muligheden for altaner eller bare det at have noget æstetisk smukt at leve i.
Hos Gaihede lægger vi også vægt på at du som medarbejder kan få dine drømme og personlige mål opfyldt. De vil være forskellige afhængig af din livssituation. Men overordnet set giver vi stor plads til fleksibilitet, både i forhold til fleksibel eller nedsat arbejdstid, muligheden for at arbejde hjemmefra i stedet for at skulle sidde på kontoret og projektere, eller ønsket om enten at specialisere sig i en del af processen som f.eks. at blive virkelig god til projektering, eller at lære at tage rollen for hele processen som totalrådgiver.
Ansvar og personlig udvikling
Med en karriere hos Gaihede får du mulighed for at tage ansvar, og for at arbejde med hele processen fra ide til færdigt projekt. Med rådgivning af kunden, projektering, myndighedsbehandling, udarbejdelse af udbud, udvælgelse af entreprenør, byggestyring, kvalitetssikring på byggeriet, aflevering og 1 års gennemgang.
Under hele processen er en vigtig opgave kommunikation med bygherre, der skal være orienteret om, hvad der sker, og have rådgivning til at træffe de rigtige beslutninger. Der er også samarbejde med entreprenøren, der skal være motiveret til at yde topkvalitet og have hjælp til at finde de rigtige løsninger.
Det betyder at vi lægger vægt på dygtighed, erfaring og evnen til både vedholdenhed og samarbejde. Vi arbejder altid efter en standardiseret metode, bruger gennemprøvede løsninger og sørger for at projektet bliver af høj kvalitet. Hvis du ikke har mange års erfaring, så hjælper vi dig på vej. Vi er et stærkt team af fagkompetencer og dygtige rådgivere, og er altid parat til at supportere og sikre, at du altid kan yde den bedste rådgivning, og udvikle dig undervejs både fagligt og personligt.
Meningsfuldt job med fantastiske opgaver
Vi er specialister i renovering. Det er vi fordi vi elsker historien i de eksisterende ejendomme, og fordi det er en disciplin, der kræver ekstraordinære kompetencer. Modsat nybyg, så bor der ofte nogen i ejendommen, der skal tages hensyn til under byggeprocessen. Der dukker næsten også altid noget uforudset op, der skal løses undervejs. Det kan være, at der er brugt asbest, bly eller andre miljøskadelige stoffer, da huset oprindeligt blev bygget, der skal håndteres forskriftsmæssigt, eller at statikken i ejendommen skal sikres for at der kan bygges en tagbolig. I vores optik er det et langt mere spændende arbejde end hvis man kun arbejder med nybyggeri.
At arbejde med renoveringsprojekter betyder også, at du kommer til at arbejde meningsfuldt med bæredygtighed. Det kan være i form af at forlænge levetiden af eksisterende bygninger, hjælpe med at minimere energiforbruget i den eksisterende boligmasse, samt optimere indeklima og trivsel for beboerne.
Der er også mulighed for at arbejde med bevaringsværdige bygninger, og dermed være med til at sikre, at vi bevarer Københavns historie og fantastiske arkitektur. Ligesom vi selvfølgelig også arbejder med forbedring af landskabet udenom ejendommen.
Engagerede kolleger og et stærkt sammenhold
Vi er et godt team af engagerede og dedikerede medarbejdere, der tager ansvar for vores egen arbejdsdag, og har store frihedsgrader. Vi har et stærkt sammenhold, og lægger vægt på at der altid er opbakning og tillid fra kolleger. Endelig lægger vi vægt på at fejre vores succeser.
Hvis du er ambitiøs, engageret og har lyst til at prøve kræfter med bygherrerådgivning og renovering. Så kontakt os på 70221141 eller send dit CV til rekruttering@gaihede.dk.