Kom i praktik hos Gaihede
Læser du til ingeniør, bygningskonstruktør, VVS-installatør, energikonsulent el.lign. så har du mulighed for at komme i praktik hos Gaihede. Vi har hvert semester flere praktikanter, og har et godt program, der sørger for at du lærer at omsætte din teori til praksis.
Bedre læringsmuligheder i eksisterende ejendomme
Vi er specialister i renovering af eksisterende byggeri, og arbejder med både små og store renoverings-, vedligeholds- og ombygningsopgaver, hvor alle rådgiverfaggrupper er inde over som projektledere.
At renovere eksisterende byggeri er på mange måder både sværere, fagligt mere interessant og mere bæredygtigt end at arbejde med nybyg. Når man lukker op for renovering af en ældre ejendom ved man ikke altid hvad man møder, af tidligere tiders byggeskik, byggesjusk eller skjulte fejl og mangler. Ligesom man arbejder på ejendomme, hvor der skal tages hensyn til de beboere, der allerede bor i ejendommen. Det betyder, at du udover at lære at omsætte teori til praksis får mulighed for at analysere og problemløse uforudsete situationer, får kendskab til hvordan man renoverer bevaringsværdige bygninger samt får mulighed for at lære vigtigheden af beboer kommunikation og planlægning.
Praktik med rigtige opgaver og en erfaren mentor ved din side
Som praktikant i Gaihede får du mulighed for at prøve kræfter med alle typer opgaver, der hører ind under en klassisk rådgiver-funktion. Du får mulighed for at samarbejde med både bygherrer og entreprenører. Du får måske mulighed for at lave registreringer hos beboere, at være med til at beregne og lave udbudsmaterialer, være med til byggemøder og direkte ude på byggepladsen. Du får altså ansvar og rigtige opgaver, men altid med en erfaren mentor og rådgiver ved din side.
Hos os er en studerende meget mere end bare en lærling, der skal fyldes op med opgaver. Hun eller han er også fyldt med nye idéer, engagement og masser af skæve vinkler og spørgsmål til, hvordan tingene skal gøres.
Det er inspirerende at have personer under uddannelse i virksomheden, men det er til gengæld også sundt for en studerende at være ude i virkeligheden og gøre sine tanker og visioner bærbare og gennemførlige, inden den afsluttende teori på skolen.
Vi tilbyder en spændende og inspirerende praktikplads
Et forløb hos Gaihede hæver dine faglige skills betragteligt, og vil være med til at give dig selvtillid og viden om hvor du skal hen bagefter.
I praktik hos Gaihede skal du blandt andet hjælpe med:
- Registreringsarbejde på ejendommene
- Udfærdigelse af tegningsmateriale og tekniske beskrivelser
- Myndighedsbehandling
- Tilbudsindhentning og granskning af tilbud
- Byggemøder, tilsyn og opfølgning
- Mangelgennemgange og afleveringsforretninger
Du får god mulighed for at omsætte teori til praksis og er tilknyttet en mentor under hele forløbet.
Vi er eksperter i renovering og totalrådgivning
Vi bor i Valby, i en historisk bygning lige ved Ny Ellebjerg station, så der er let at komme hertil med offentlig transport.
Vores opgaver er totalrådgivning inden for renovering, vedligehold og udvikling af eksisterende byggeri. Vi er både konstruktører, ingeniører og arkitekter.
Vi forventer, at du er ambitiøs, struktureret og ønsker at indgå og bidrage aktivt til samarbejdet og det sociale liv hos os.
Få mere at vide – giv os et kald
Hør nærmere om praktik hos os.
Ring til os på 70 22 11 41 eller skriv til os på info@gaihede.dk
Læs interview med tidligere praktikanter
Vi har lavet et interview med nogle af vores tidligere praktikanter. Læs det her eller se video med tidligere praktikanter nedenfor.