Hvorfor bruge Gaihede som rådgiver ?

Løbende tilsyn • God kommunikation • Effektiv Styring • Faglige kompetencer

Gaihede søger VVS-ingeniør til projektering af VVS installationer og grønne energirigtige løsninger


Gaihede karriere

Gaihede karriere

Er du struktureret og faglig dygtig til projektering af VVS-installationer i eksisterende bygninger? Brænder du for at arbejde med grønne og energirigtige løsninger? Vil du have spændende arbejdsopgaver, der udfordrer og udvikler dig både fagligt og personligt? Så er du måske den kollega vi søger i Gaihede.

Primære opgaver:

  • Udarbejdelse af projektforslag og projektering af vand, varme og ventilation for eksisterende ejendomme eller knopskydninger / tagboliger på eksisterende ejendomme
  • Energiramme- og, varmetabsberegninger
  • Udarbejdelse af udbudsmateriale
  • Projektledelse
  • Deltagelse i byggemøder, tilsyn og opfølgning
  • Samarbejde med entreprenører
  • Agere faglig støtte og sparringspartner til dine kolleger

 

Dine kompetencer:

Du har sikkert en uddannelse som VVS-ingeniør eller tilsvarende, og sandsynligvis 4-5 års erfaring fra en tilsvarende stilling eller et rådgivende ingeniørfirma. Du taler dansk.

Har du erfaring som bygherrerådgiver, med 3D modellering og brug af AutoCAD eller Revit er det et plus.

Du er selvstændig, struktureret og vedholdende. Du har et godt personligt drive, og er interesseret i at udvikle dig både fagligt og personligt, og i at tage ansvar for dine egne opgaver.

Vi tilbyder:

Et selvstændigt og alsidigt job med et stort udviklingspotentiale. Du bliver en del af et dynamisk team af engagerede bygherrerådgivere og projektledere. Vi har et uformelt miljø, hvor faglig sparring og vidensdeling med kolleger er en vigtig del af hverdagen. Du får reference direkte til vores tekniske direktør.

Vi tror på at glade medarbejdere er gode rådgivere. Vi forsøger derfor at tilrettelægge dine arbejdsopgaver og din udvikling, så du kan nå dine personlige mål og få dine drømme opfyldt. Det betyder f.eks. at vi tilbyder dig fleksibilitet til det du har behov for, uanset hvor du er i livet. Du får en høj grad af frihed til selv at planlægge din arbejdsdag. Nogle dage vil du have base i Valby eller på din hjemmearbejdsplads. Andre dage vil du være på besøg hos kunden eller på byggepladsen.

Vi tilbyder en attraktiv lønpakke, der afspejler dine kvalifikationer og stillingens indhold.

Har du spørgsmål?

Ring til teknisk direktør Jesper Krog på 31 42 20 33

Sådan ansøger du:

Vi glæder os til at modtage dit CV. Send det til os på rekruttering@gaihede.dk

Vi afholder interviews løbende.

Om Gaihede:

Gaihede er en rådgivende ingeniør- og arkitektvirksomhed. Med base i Valby, tæt på offentlig transport. Vi arbejder med renovering, ombygning og udvikling af ejendomme for bl.a. andelsbolig- og ejerforeninger, almennyttige boligselskaber samt offentlige og private ejendomsejere, primært i hovedstaden.

 

Vi leverer stærke byggetekniske løsninger, baseret på en effektiv og struktureret tilgang til projektet og velafprøvede løsninger. Ligesom vi integrerer muligheder for levetidsforlængelse, genanvendelse af materialer, energioptimering og bæredygtighed i vores løsninger.

 

Du bliver en del af et team af engagerede kolleger med fart over feltet, både professionelt og socialt. Vi har et stærkt sammenhold og vi er gode til at fejre vores mange succeser.

 

Du refererer direkte til direktionen og du har mulighed for selv at tage et stort ansvar i dine projekter. I Gaihede har vi en uformel kultur, og vi lægger vægt på tværfagligt samarbejde. Den personlige udvikling vægtes højt i Gaihede med fællestræning, uddannelse samt efter aftale deltagelse i individuelle kurser.

 

”Det er de fede projekter, det store ansvar i projektledelsen, gode kolleger og høj faglighed, der gør Gaihede til en fantastisk arbejdsplads.”

Mette Gammelby Kruse, arkitekt, rådgiver hos Gaihede.

Book møde
Clear
Cache