Større andelsboligforening i København gik all-in på nyt varmeanlæg og radiatorsystem til gavn for både økonomi og miljø.
Fra at betale merudgift for manglende afkøling til en bonuscheck fra forsyningsselskabet. Den positive rutsjetur har en større andelsboligforening i København været gennem, efter de fik erstattet deres gamle nedslidte varmeanlæg med et nyt.
I over et år har overlejlighederne i foreningen fået leveret varme gennem den nye varmecentral. Herudover har andelsboligforeningen også valgt at investere i et tostrengssystem med nye radiatorer. Vi har styret projektet i mål.
De gode grunde til udskiftning
Der var en række gode grunde til at udskifte anlægget.
Deres system var nedslidt. Varmecentralen kunne ikke meget mere, og så var teknikken forældet, hvilket gjorde det umuligt at styre effektivt. Deres etstrengs-system og radiatorstørrelserne medførte, at det var et meget ineffektivt centralvarmesystem i lejlighederne.
Det kunne ses på varmeregningerne, og det kunne mærkes i en række lejligheder på komforten. Mange steder var det svært at få en ordentlig varme om vinteren.
Fra merafgift til belønning
Afkølingen på fjernvarmevandet var før renoveringen på 26,6 grader.
Afkølingen skal være på minimum 31 grader, ellers betaler man en merafgift. Foreningen betalte derfor årligt en større sum penge til merafgift.
Efter det gamle system blev udskiftet, er afkølingen steget til 42 grader.
En afkøling, der er så stor, at den resulterer i en årlig bonus fra forsyningsselskabet til andelsboligforeningen.
Selv om det ikke er hver gang, at det positive resultat efter udskiftning af varmesystemer i ældre ejendomme er så stort, som det ikke overaskende i dette tilfælde.
Forskellen på frem- og returløbs-temperaturen var simpelthen for lille på det gamle system.
Det blev ændret markant med det nye og bedre system. Og så har foreningen også andre besparelser udover ingen strafafgifter.
Foreningen bruger varmen bedre og mere effektivt, og så er der ikke reparationsudgifter af anlægget som før. Endelig er komforten i lejligheden bedre.
FAKTABOKS
Det har vi renoveret hos andelsboligforeningen
- Helt nye varmeinstallationer i lejlighederne, inklusive stigstrenge, fordelings- og koblingsledninger til radiatorer og nye radiatorer.
- Ny varmeinstallation overalt i kælderen.
- To nye fjernvarmecentraler med tilhørende rørinstallation.
- De eksisterende varmtvandsbeholdere var næsten nye og blev derfor bibeholdt. Men opsætningen blev ændret, så de blev tilsluttet i serie i stedet for parallelt, hvilket var afgørende for at opnå en bedre afkøling.
-
Læs om, hvordan vi energirenoverer
-
Se film om energimærke – se hvordan det kan hjælpe jer
-
Hvis du vil høre mere, er du velkommen til at kontakte markedschef og bygherrerådgiver. John Larsen på tlf. 40 59 41 41 eller send en mail på jl@gaihede.dk