Niels Ebbesens Vej

Hvorfor bruge Gaihede som rådgiver ?

Løbende tilsyn • God kommunikation • Effektiv Styring • Faglige kompetencer

AB Niels Ebbesens Vej 23 Tagudskiftning, renovering af kobbertårn

Renovering af ejendom på Niels Ebbensens Vej med nyt kobbertårn og naturskifer.

Kort om renoveringen: Taget er udskiftet til nyt skifertag. Der er undersøgt for råd og svamp, og udbedret rådskader. Endelig er kobbertårnet renoveret.

Bestyrelsen ønsker at bevare den særlige bystemning

Den særlige stemning på Frederiksberg er i den grad skabt af de mange klassiske etageejendomme fra slutningen af det 19. århundrede og i de efterfølgende årtier. De giver bydelen en aura af fortid og historie, og det drager danskere i alle aldre. Men holdbarheden på de klassiske omgivelser kommer ikke af sig selv, men kun ved at de mennesker, der bor i dem, vælger at renovere og restaurere dem på den rette måde.

En af de ejendomsejere, der har valgt at investere i det, er andelsboligforeningen AB Niels Ebbensens Vej 23, der ligger på hjørnet af Niels Ebbesens Vej og Sankt Knuds Vej. Foreningen har netop sagt farvel til håndværkerne og kan nu kigge op på et nyt naturskifer-tag og et rødfunklende kobbertårn.

Herlighedsværdi og bæredygtighed

”For os var det naturligt at få vores slidte kobbertårn beklædt med nyt kobber i stedet for det billigere zink. Vi går op i at bevare den særlige byggestil, som vores bygning har. For os handler det om herlighedsværdi. Den skal bevares, da det betyder meget for os, der bor her. Og så handler det også om bæredygtighed og at vælge materialer med lang levetid,” siger Karin Find, der er formand for bestyrelsen i andelsboligforeningen. Karin har boet der de seneste 16 år – og både hendes mand og deres to børn er opvokset der.

Sammen med sin bestyrelseskollega, Charlotte Urbak, har hun stået i spidsen for den længerevarende renovering fra foreningens side. Charlotte har en endnu længere tilknytning til ejendommen. Hendes mor har boet der siden 1960. Charlotte er født og opvokset der. Og efter et par år på Vesterbro kom hun tilbage og stiftede familie i ejendommen.

Et privilegium at bo her
”Det er et privilegium at bo her. Når jeg går ned ad alléen på Sankt Knuds Vej mellem de gamle træer og bygninger, bliver jeg altid i godt humør. Vores gademiljø skal vi passe på og bevare på den bedste måde. Her er et dejligt nærværende lokalmiljø”, siger Charlotte Urbak, der arbejder i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune. Deres hjørneejendom med de 15 lejligheder er bygget i 1903. Lejlighederne var på flere hundrede kvadratmeter og havde endda stuepigeværelse. Nu er de mindre.

Selve bygningen har ikke altid haft en fokuseret vedligeholdsplan, men efter foreningen har fået udarbejdet en plan i samarbejde med Gaihede, ingeniører & arkitekter, har de fået styr på renoveringerne. Rådgivningsfirmaet har hjulpet med at prioritere renoveringer. Senest har Gaihede styret tagudskiftningen og det nye kobbertårn.

Vi anbefalede bestyrelsen at satse på de oprindelige materialer som naturskifer og kobber, og resultatet er flot. Tagkonstruktionen står helt rent som den oprindelige. Jeg synes, bestyrelsen har taget de rigtige beslutninger, siger Gaihedes projektleder.

Kobber mange steder på ejendommen

Rådgiveren fryder sig især over at se, hvordan kobberet kommer til sin ret på bygningen. Det skinnede rødbrune metal er benyttet til tagrender, skotrender, kanter og så selve det store tårn.
”Kobberarbejde som håndværk er ved at uddø, så det er en professionel tilfredsstillelse at se det i aktion her”, siger rådgiveren.

Heldigvis har entreprenøren, Byens Tag og Facade, som stod for hele renoveringen, stadig en ældre kobbersmed, de trækker på i den slags sager.

Vi bidrager til det gode gademiljø

Både Karin Find og Charlotte Urbak fra andelsboligforeningen glæder sig over, at foreningen var med på at satse på de gode byggematerialer; naturskifer og kobber i stedet for zink, som mange ejendomme på Frederiksberg har valgt. Kobberløsningen var dyrere, men i det samlede renoveringsbudget var det ikke meget. Samtidig har kobber en længere levetid end zink.

Formand Karin Find glæder sig over resultatet.

”Selv om der i alle renoveringsprojekter er udfordringer og overraskelser undervejs, har der været god opbakning i foreningen. Vi har været glade for den rådgivning, vi har fået. Det er nødvendigt med professionel projektledelse. Og der er tilfredshed med resultatet”, siger Karin Find.

Bestyrelseskollega Charlotte Urbak er enig.

”Det er vigtigt ikke at gå på kompromis og vælge den hurtige og her-og-nu billige løsning. Vi har en forpligtelse til at sikre – ikke kun over for os selv, men også over for de næste generationer i ejendommen – at renoveringen af vores ejendom er langtidsholdbar og med kvalitet”, siger Charlotte Urbak.

 

Hvis I gerne vil vide mere om projektet, er I velkomne til at kontakte os

Se video om projeket

Projektinformation

Beliggenhed

Niels Ebbesensvej 23, Frederiksberg

Rådgivningsrolle

Teknisk rådgivning og bistand

Antal boliger

15

Status

Afsluttet august 2018

Projektansvarlig

John Larsen

Markedschef - Bygherrerådgiver

Mobil: +45 40 59 41 41

Book møde