EF Schleppegrellsgade 5-7 Facaderenovering og udskiftning af vinduer
Lige så skarp som i 1892
En renovering – hvor alle parter er glade og stolte over resultatet.
Sådan nogle har vi heldigvis mange af, men der er alligevel nogle færdige renoveringer, der er lidt ud over det sædvanlige. Sådan én har vi haft på Schleppegrellsgade 5-7 på Nørrebro i København, hvor vi som rådgiver har styret en renovering af en ejendommens facade for og bag.
I dag står bygningen lige så skarp, som da den bliver bygget for 130 år siden – i 1892.
Brændte fuger og renovering af dørparti
Ud over rensning af facaderne har vi renoveret alle de brændte fuger, så de ligner de oprindelige, samt skiftet opgangs-vinduerne mod gaden og renoveret dem bagpå.
Og så er der monteret nye sålbænke under vinduerne.
Dørpartiet er også blevet grundigt renoveret.