Hvorfor bruge Gaihede som rådgiver ?

Løbende tilsyn • God kommunikation • Effektiv Styring • Faglige kompetencer

Vores projekter indstillet til Renover-prisen 2021


Renovering af en af de største karréer på Islands Brygge og en ganske særlig renovering er indstillet til årets priser.

To renoveringsprojekter, som vi har styret i mål som rådgiver, er blevet indstillet til det års Renover-pris. Prisen uddeles til de mest markante renoveringer – æstetisk, teknisk eller begge dele.

Prisen er stiftet for at anerkende og styrke renovering som fag.
Bag prisen står Realdania og GI – Grundejernes Investeringsfond.

 

De to særlige renoveringer er:

Karré på Islands Brygge:

  • Den ene indstilling er renovering af de største karréer på Islands Brygge, AB Njal.  Renoveringen af andelsboligforeningen er noget ganske særligt, da den har betydning for miljøet og livet på Bryggen.
    Vi har styret totalrenoveringen, der både omfatter facader, nyt tag og altaner til gården.
    Renoveringen er med til at bevare denne helt særegne atmosfære, da den både opdaterer og bevarer en af de største klassiske karréer i bydelen. Omkranset af de fire gader, Artillerivej, Egilsgade, Leifsgade og Gunløgsgade og med 293 lejligheder fylder bygningen fra først i 1900-tallet, afsluttet 1912, en god bid af Bryggen.
    Se mere her.

 

AB Hjørnehuset på Østerbro:

  • Og så har vi genindstillet AB Hjørnehuset, der ligger på hjørnet af Øster Farimagsgade og Zinngade på Østerbro. Den skiller sig flot ud på et både vovet og sikkert farvevalg.Renoveringen er noget ganske særligt, da andelsboligforeningen har prioriteret en grundig tilbundsgående renovering, der har ført den tilbage til det oprindelige byggeri med ornamenter, friser og kapitæler, samtidig med at den har fået et moderne look med en varm rød facadefarve.Bygningen forener det bedste af det oprindelige samtidig med, at den favner nutiden. Renoveringen har resulteret i en unik ejendom, der både glæder beboere og alle, der passerer ejendommen. Den er et godt bud på, hvordan man bevarer den oprindelige rustikke bygning, samtidig med, at den fornyes.Bygningen har fået renoveret facade, tag, vinduer og døre.
    Se mere her.

Renover-udvalget offentliggør 4-6 nominerede i juni,  og vinderen udråbes i september 2021.
Se mere om prisen her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Book møde